BURMILLA HISTORIE

Burmillaen er en krydsnings parring mellem en Blå Burmeser og en Silver Shaded Chinchilla , som opstod ved en ikke planlagt parring i 1981 i England.
Killingerne var alle Silver efter deres far og korthåret efter deres mor.
De vakte så stor opmærksomhed , på grund af deres gode temperament og smukke udseende, at ejeren og nogle venner gik sammen om at frembringe en ny race.

Et avlsprogram blev opsat af en kendt genetiker Roy Robinson og dette blev starten til den nye race BURMILLA.

 

I 1984 blev Birgit Nehammer opmærksom på denne nye og spændende race. Hun var i forvejen en stor Burmeser opdrætter , som godt kunne se fremtiden i denne nye race.
Hun har siden 1984 finpudset og tilpasset Burmilla standarden , og i 1994 blev racen FIFE godkendt på hendes foranledning.

Burmillaen er derfor nu en selvstændig og meget smuk racekat.
 

 

BURMILLA TEMPERAMENT

Burmilla'ens temperament er yderst blidt og venligt. De er meget harmoniske og hengivne overfor alle mennesker. De er gode ”legekammerater” for børnene og elsker at komme op og ligge i en varm seng eller på deres ejers skød. De er født nysgerrige, og vil følge med i alt hvad der sker i huset . Ind imellem tager de sig en lur et hyggeligt sted , så når familien kommer hjem fra arbejde, har de meget at fortælle og så skal der leges.
Den unge kat er der selvfølgelig lidt mere fart på, end den lidt ældre kat, men sådan er det jo også med mennesker.

En alt i alt dejlig familie kat, som naturligvis også kræver sin opmærksomhed.

 


MISAPOTANIEN

Dette Stamnavn fandt vi på for mange år siden, dengang vi starte med Abbyssinere og da Abby’en formentlig stammer fra et sted mellem floderne Tigis og Eufrat - Middelalderens Mesopotanien - så var det nærliggende at skifte ’e’ ud med et ’i’.
Så derfor kom vores fremtidige opdræt af Burmilla'er også til at høre under dette stamnavn, da der er jo også er lidt østerlandsk i Burmilla racen.
Vores katte er alle en del af familien, og de bliver opdrættet med kærlighed fra de er født ,og indtil de rejser ud til nye familier.
Misapotanien er et lille familieopdræt , hvor hver avls hun max. har et kuld killinger pr. år.

Indimellem er vore avls katte på Internationale Udstillinger her i landet eller i Europa for at dyste om de mange certifikater, som der skal til for at blive Europa Champion. Misapotanien Burmilla opdræt kan nu prale med at have to dejlige avls katte, som begge har nået højeste præmiering i FIFE , nemlig SC titlen.

 

For at minimer indavls procenten og give frisk blod til Burmilla racen i Danmark , blev der i foråret 2002 suppleret med en avls hun fra Australien , Hindmarsh Cattery NSW .

Australien er det eneste FIFE land udenfor Europa, der har fået tilladelse til at lave en ny selvstændig Burmilla linie . 

I 2007 har vi igen Importeret nyt avls materiale fra dels UK og Tjekkiet.

I 2008 blev der lavet en parring mellem vores Australske import og en import fra Canada ( i samarbejde med All-Saint katteri), dette blev Starlite's sidste kuld, så går hun på pension. herfra kom der helt nye total ukendte linjer i Scandinavia, som kan bruges til fremtidige indavls frie kuld.

I 2012 har vi igen i samarbejde med All-saint katteri lavet en ny halv linje, med godkendelse af FD avlsråd.

 All-saint havde fået en af sine avlhunner All-Saint Milla parret med en meget flot Creme Burmeser Silkbear Monet US import ejet af Bjelke katteri, ud fra denne parring blev taget en avlshan All-Saints Spectacular Laban.

Laban blev i april 2012 parret med GIC Quilte af Misapotanien, det gav i Juli 2012 et fint lille kuld på 3 hunkillinger, Felicia blev bedømt til at kunne forsætte i avl, hun blev også på sin første udstilling Okt 2012 opstillet i Kontrolklasse 13b og farvebedømt samtidigt af 2 Intl. Fife Dommer, som godkendte hende til Felis Danica Hovedstambog FD LO uden problem, farven var der godt nok lidt diskussion om, men da vi havde en US Davis DNA test i baghånden blev de enig om at hun skulle være BML bs 12 31 (Chokolade tippet med Burmeser udseende).

Hun har et fantastisk temperament og god hovedprofil, så der er absolut fremtid i denne nye linje.